Kay Bojesen Abe & kasket
En elsket klassiker i dansk design smukt dekoreret til at skabe håb og glæde. Dette eksklusive sæt miniaber med Team Rynkeby-kasketter er født i et unikt samarbejde mellem Kay Bojesen Denmark og det internationale velgørenhedsprojekt Team Rynkeby. Kasketterne og den ene miniabe er skabt i FSC®-certificeret bøgetræ og dekoreret i en flot gul farve, mens den anden miniabe kommer i det klassiske mix af FSC®-certificeret teak og kontrolleret limbatræ.
Begge aber måler 10,5 cm i højden og iført hver deres Rynkeby-kasket er de en fortælling om, at ingen syge børn er alene – et symbol på samhørighed skabt gennem det håbefulde bånd mellem glæden ved Kay Bojesens elskede originaler og Team Rynkebys vigtige bidrag til kritisk syge børn. Miniaberne er ikke blot et par originale træfigurer, men også med på rejsen for de børn, der kæmper mod kræft- og lungesygdomme. For hvert solgt abe-sæt doneres 40 kr. til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfondens og Børnelungefondens livsvigtige arbejde. NB: Indsamlingen fra dette produkt går udelukkende til den danske indsamling.